Tema for efterårets fælles arrangementer: besindelse

Tema for efterårets fælles arrangementer: besindelse

Tema for efterårets fælles arrangementer: besindelse

# Nyheder

Tema for efterårets fælles arrangementer: besindelse

Af Agnete Vibholt, formand for Rorup Menighedsråd, på vegne af de fire sogne og Osted Valgmenighed

Grundlovsdag 2025 holdt statsminister Mette Frederiksen tale på Rødding Højskole. Her faldt ordene: ”Men åndelig oprustning handler for mig at se, om noget, der er svært at sætte på formel. Noget dybt inde i os selv. Vores demokratiske sindelag. Vores samhørighed som mennesker og vores evne til at tænke kritisk. Til at gennemskue misinformation. Og til at kunne stille de spørgsmål, som enhver generation må stille.”

Statsministerens ord satte en lavine i gang. Mange kritiske røster mod at bruge ordet oprustning, meget spalteplads i aviserne, og forslag til at sige det på en anden måde.

Et af dem var i stedet at tale om åndelig besindelse.

Besindelse – et gammelt ord, som man kan dvæle lidt ved.

At besinde sig på noget, at tænke grundigt over noget.

I vores sognesamarbejde om efterårets fælles program vil en række personer bidrage til, at vi tænker os om. Vi tager emner op, som handler om vores kulturelle identitet. Om kristendommen som den europæiske kulturs grundsøjle. Om udfordringen med at fastholde kvalitet og troværdighed i den hastige strøm af nyheder og under presset fra sociale medier. Om hvad der kan ske, når det enkelte menneske glemmer at besinde sig på kroppens signaler.

Ord er vigtige, men bordets fællesskab, sangen og musikkens toner giver ro til tanke. Det vil vi opleve, når der på en helt særlig måde dækkes op til Babettes guddommelige gæstebud, og når vi som afslutning på efterårets fælles program lytter til og synger med på en buket af salmer og sange.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Arrangementer planlagt af de fire sogne i samarbejde med Osted Valgmenighed:

Torsdag den 8. oktober kl. 19.00 i Rorup Sognehus: Foredrag med Bent Meier Sørensen

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00 i Munkehuset, Allerslev: Foredrag med Troels Mylenberg

Onsdag den 11. november kl. 19.00 Stalden, Osted: Foredrag XXX

Torsdag den 26. november kl. 17.00 i Stalden i Osted: Koncertfortællingen Babettes Gæstebud

Torsdag den 3. december kl. 19.00 i Glim Kirke: Koncert med trioen Ophav

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk