Allerslev Kirkegård

Velkommen til Allerslev Kirkegård

Kirkegården er et fristed for mange. Et sted, hvor man mindes, mødes og finder ro.

 

Kirkegården er altid under udvikling. Er der noget, du undrer dig over? Eller har du særlige ønsker vedrørende et gravsted, så tøv ikke med at række ud, når du møder os på kirkegården.

 

Med venlig hilsen

Personalet ved Allerslev Kirkegård  

 

Farvekoder på Allerslev Kirkegård

Kender du koderne?

Ved du hvad farverne betyder på netop dit gravsted?

Hver farve repræsentanter en ren- og vedligeholdelsessftale. F.eks. betyder den røde farve, at vi ganske snart skal plante sommerblomter på gravstedet.

 

Du kan se oversigten på kirkegårdens opslagstavle, eller tag fat i os for en snak om hvorvidt du har de rigtige aftaler.

De dødes have og de levendes land

Allerslev Kirkegård og fremtiden

Af Hans Jørgen Lych Larsen

 

En kirkegård er både de dødes have og en del af de levendes land. Det kan siges at være tanken bag den ændring, der er under udarbejdelse på annekskirkegården ved Allerslev Kirke. Foran kirkens våbenhus ligger den traditionelle kirkegård med mange kistebegravelser, et gravsted omgivet af en hæk og med en mindesten for den eller de døde bag hækken. Der kan være blomster og buske - en have!

Nye begravelsesformer er her også - en urnegravplads med en mindesten liggende fladt over det sted, hvor urnen er sat ned, ellers omgivet af græs, som graveren nemt kan holde med en plæneklipper. Den form for gravsted er blevet mere populær, mens kistebegravelsernes antal skrumper.

På kirkens nordside er der mere græs, og her finder man urnegravsteder, omgivet af hække som små haver. På denne side af kirken ligger også det areal, der er udlagt til fællesgrav, hvor der sættes urner ned dækket i græs uden nogen sten, der markerer, hvem den døde er. Denne side bærer et mere parkagtigt præg med høje, stedsegrønne træer. Her er der bænke, og området indbyder den besøgende til at sidde og nyde stemningen, selvom man sidder på en kirkegård.

På den anden side af Lejrevej ligger Annekskirkegården.

Området blev købt af menighedsrådet for en hel del år siden. Lejre var blevet en stationsby, og man ville være på forkant med udviklingen nu, hvor Lejre Sogn voksede stærkt. Der skulle være plads til kistebegravelserne. Man havde været forudseende ud fra erfaringerne med fortidens begravelsesskik, men det gik anderledes: antallet af kistebegravelser faldt og dermed faldt antallet af små haver på kirkegården også. I stedet steg efterspørgslen på urnegravpladser. Nu fik man megen plads på Annekskirkegården. Desuden opstod der nu skovkirkegårde uden for kirkegårdene.

De dødes have og plænebegravelser bliver i disse år langsomt afløst af en anderledes tilgang til begravelse, hvor begravelsen foregår i en tæt samklang med den mere vilde natur i form af skovkirkegårde.

Allerslev Annekskirkegård er også ved at blive ændret, nu da man som følge af de ændrede begravelsestraditioner, urnegravsteder, skovkirkegårde og lignende, har plads nok. Flere gravsteder nedlægges, når fredningstiden udløber, og der bliver plantet en lille lund af primært ege- og birketræer i den vestlige ende af Annekskirkegården; måske opstilles der en skulptur og indrettes et område med vand. Vild med vilje-tanken kommer til at præge en del af området i den nye Annekskirkegård.

Her vil alle med tiden kunne finde en lille oase, hvor de kan sidde og nyde roen og solen midt i en lille lund, hvis de ønsker det. De efterladte vil her, midt i et roligt hjørne af de levendes land, kunne mindes de familiemedlemmer, de har mistet. Med tiden bliver der således en mindre park her i den vestlige ende af Annekskirkegården, hvor roen og freden hersker.