07/07/2026 0 Kommentarer
Foredrag med Troels Mylenberg
Foredrag med Troels Mylenberg

Nyheden skal ud – hurtigst muligt, mens den stadig er en nyhed. Dette pres lever journalisten under hver dag i sit arbejde, når han skal træffe beslutninger om, hvilke nyheder der skal prioriteres og formidles. Stiller krav til hastighed og økonomiske hensyn så meget ind, at etikken og troværdigheden bliver sat på spil? Og hvad sker der med os, når journalisten ikke når at tænke sig om, og når vi som læsere måske heller ikke når at tænke over troværdigheden i den hastige nyhedsstrøm, som kommer ind over os.
Disse spørgsmål vil journalist Troels Mylenberg komme ind på i sit foredrag i Munkehuset denne aften. Troels Mylenberg er til daglig vært på TV 2 Nyhederne. Han har i hele sit arbejdsliv haft fokus på sammenhængen mellem medier, politik og demokrati. På pressens ansvar i en tid, hvor hastighed, misinformation og økonomiske hensyn udfordrer fundamentet for fællesskabets samtale.
Alle er velkomne, og der er gratis entré.
Det er de fire sogne, der sammen med Osted Valgmenighed, står bag arrangementet.
Kommentarer