Vær med til sogneindsamling søndag den 8. marts

Vær med til sogneindsamling søndag den 8. marts

Vær med til sogneindsamling søndag den 8. marts

# Nyheder

Vær med til sogneindsamling søndag den 8. marts

Søndag den 8. marts er der sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp. Igen i år er der koordineret fælles rutestart fra Munkehuset ved Allerslev Kirke for sognene Allerslev, Rorup og Glim. Giv et par timer til den gode sag og meld dig hos indsamlingskoordinator Agnete Vibholt på agnetevibholt@gmail.com og få tildelt en rute. Den 8. marts kan du fra kl. 9.30 komme og få udleveret indsamlingsbøsse og overblik over din rute. 

"I 2025 kom vi meget bredt ud i de tre sogne, Allerslev, Rorup og Glim og fik et meget flot resultat: 40.000 kr., et rekordstort beløb. Og lige så vigtigt - indsamlerne kom tilbage med mange positive tilkendegivelser fra giverne", fortæller Agnete Vibholt, der igennem flere år har været koordinator for indsamlingen. Hun håber, at der også i år er mange, der på forhånd vil tilmelde sig indsamlingen - men lige så positivt er det, at mange dukker uanmeldt op på dagen.

Billedet er fra indsamlingen 2025

Diakoni i praksis

Folkekirkens Nødhjælp skriver selv om indsamlingen:

"Vi samler. Sammen.

En urolig verden kalder på stærke folkelige og kirkelige kræfter, som skaber håb og handling.

Når vi samler ind til mennesker i nød, viser vi helt konkret, hvad det vil sige at tage ansvar for hinanden – det er diakoni i praksis. Folkekirkens Nødhjælp er jeres samarbejdspartner i folkekirken, når det handler om at hjælpe mennesker ude i verden, der er ramt af fattigdom, sult, krig eller katastrofer.

Læs mere på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside: https://www.noedhjaelp.dk

Kontakt Agnete Vibholt: agnetevibholt@gmail.com

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk