Nyt logo synliggør sognefællesskab

Nyt logo synliggør sognefællesskab

Nyt logo synliggør sognefællesskab

# Nyheder

Nyt logo synliggør sognefællesskab

Samarbejdet mellem de fire sogne har udviklet sig meget de seneste år. Gudstjenester og aktiviteter tilrettelægges af det enkelte sogn eller i fællesskab, men alle besøgende er velkomne. For at synliggøre samarbejdet har menighedsrådene besluttet at få lavet et fælles logo og udviklet en ny fælles hjemmeside. 

I starten af året udskrev de fire sogne derfor en logokonkurrence, hvor alle kunne indsende deres bud på et fælles logo for Lejres fire sogne. Der kom mange gode forslag, og de blev vurderet ud fra alle kunstens regler. Der var dog særligt ét logoforslag, der faldt i alles smag. Det var indsendt af en anonym designer, der havde valgt ét enkelt symbol som motiv. Et symbol, der kan varieres i farver for at skabe andre udtryk.

Designeren viste sig at være Michael Jerndorff, sognepræst Anne-Mette Nortvigs mand, og vi er naturligvis glade for hans bidrag og engagement i de fire sognes samarbejde. Logoet kan ses her i bladet, ligesom det fremgår af den nye, fælles hjemmeside lejresfiresogne.dk

”I udviklingen af logoet har jeg selvfølgelig haft fokus på korset, da det jo på bedste vis symboliserer dét, alle fire sogne er fælles om. Korset er derfor det centrale element, og jeg har stilet efter, at korset både skulle være stilrent og enkelt og samtidig være tilpas rustikt, så den historiske kobling blev bevaret. De lidt skæve vinkler komplimenterer samtidig de rene og stramme linjer i firkløverets blade og bidrager til et dynamisk udtryk og giver det lidt kant.” 

For at understrege synergien mellem de fire sogne, er de alle repræsenteret som et blad i det samlende firkløver, hvis farver refererer til de liturgiske farver fra kirkeåret”, fortæller Grafiker og logodesigner, Michael Jerndorff. 

Den fælles hjemmeside redigeres af kordegn Karen Møller Christensen i samarbejde med præster, personale og menighedsråd fra alle fire sogne. På hjemmesiden er det muligt at få et overblik over aktiviteter og gudstjenester, lige som der er information om de fire sognes kirker, kirkegårde, menighedsråd og personale. 

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk