Charlotte Venzel har været en del af Rorup Menighedsråd i snart to år. Her fortæller hun om sine oplevelser og erfaringer som nyt medlem af et menighedsråd.

Hvad du godt kan lide ved menighedsrådsarbejdet?

Det, jeg først og fremmest er glad for ved menighedsrådsarbejdet er, at ethvert bidrag i forskellige sammenhænge bliver værdsat og lagt mærke til. Det, jeg siger, gør, udfører og mener, betyder faktisk noget. Det er også min erfaring, at de rammer, som vores kirke, præst og personale arbejder under, ikke vil fungere særlig godt, hvis der ikke et menighedsråd til at understøtte hele butikken. Vi er, som frivillige, ét af de tandhjul, der sikrer, at kirken kører. Det er, når man tænker lidt efter, jo en meget lang historie at videreføre, så kirken, præstegården og sognehuset også står der til vores børn og børnebørn.

Er der noget, der har overrasket dig positivt?

Hvor stort et hjælpeapparat, der er tilgængeligt for at udføre arbejdet. Der er kursustilbud, der er mange faggrupper at rådføre sig med i Lejre Provsti, og der er en virkelig dygtig regnskabsfører; alt sammen stillet til rådighed, så vores arbejde kan køre gnidningsfrit. Jeg var slet ikke klar over, hvor mange funktioner, der understøtter, at vi kulturkristne kan få døbt og konfirmeret vores børn eller bisat vores gamle mor. Mange tager det måske for givet, at præsten og kirken tager imod, når de har brug for den. Men det kommer IKKE af sig selv.

Det kom også bag på mig, hvor stort ansvaret er for, at også bygningerne bliver vedligeholdt. Jeg har selv tjansen som formand for præstegårdsudvalget, og det er nærmest at sidestille med at være udlejer (dog uden at skulle inddrive husleje). Opgaverne spænder over indkøb af en el-bil, der skal have en lader, afløb, der stopper, og gulvvarmen i sognehuset, der skal virke. Det hele kan løses, bare man bruger sin sunde fornuft og ikke sætter helt urimelige standarder for vedligeholdsniveauet.

Hvordan er det at være medlem af et menighedsråd?

Vi har i Rorup en meget velfungerende gruppe med en kompetent og passioneret formand, Agnete. Hun styrer vores møder suverænt, så det hele ikke går op i snak, men der bliver besluttet det nødvendige, udvekslet information og drøftet indhold i kommende arrangementer for offentligheden. Møderne varer sjældent mere end 2 timer. Det er én gang om måneden og er som regel både hyggeligt og konstruktivt. Og så har vi bare den bedste præst i Karen Ringsmose og hendes dygtige og søde præstekolleger, der vikarierer af og til. Det er en fornøjelse at arbejde for dem alle.

Hvordan reagerer andre på dit engagement i et menighedsråd? De fleste reagerer med overraskelse efterfulgt af nysgerrighed. Jeg tror, der ligger en uudtalt fordom hos de fleste om, at menighedsrådsarbejde er noget gammelt, støvet og snakkeklub-agtigt for pensionister, der ikke har andet at tage sig til. Dertil kommer en forventning om, at det nok kun er noget for dem, der har en langvarig tæt tilknytning til kirke og religion, måske endda med rødder i indre mission.

Men disse fordomme er uudtalte, for det er ikke dét, jeg hører venner og familie sige, når de hører om det. Det kan de ikke alligevel ikke få sig selv til. I stedet viser de overraskelse og nysgerrighed.

Kan du bruge din faglighed i menighedsrådsarbejdet?

Jeg har i mange år arbejdet med administrativt arbejde og salg i forskellige virksomheder. I mit allerførste job i det AP Møller-ejede Mærsk Olie og Gas lærte jeg rettidig omhu. Læg hertil ordentlighed og at få tingene gjort. Det har præget den måde, jeg tilgår en opgave. Frivilligt arbejde er ikke meget anderledes, så på en måde kan jeg godt bruge alt dét, jeg har lært gennem et arbejdsliv.

Alt i alt er rådsarbejdet givtigt og langt fra ligegyldigt. Aktiviteterne i kirken og i sognet fungerer simpelthen bedre med et bredt funderet menighedsråd, der tager en tjans med mangeartede opgaver og byder ind med det, man hver især er god til.