Det sker i april

Det sker i april

Det sker i april

# Nyheder

Det sker i april

Det sker i april måned i de fire sogne i Lejre

Fællesskab: EnkeKaffe i Osted

Onsdag den 8. april og 22. april fra kl. 11.00 -12.15 i Stalden

Når et menneske dør, er der nogen, der bliver tilbage alene. Det kan være svært at vænne sig til – især hvis omgivelserne ikke helt forstår ens situation. Derfor inviterer sognepræst Anne-Mette Nortvig nu til EnkeKaffe på udvalgte onsdage i foråret og den begyndende sommer. Vi drikker kaffe og taler sammen en times tid. Bagefter går vi i kirken og slutter af med lystænding, bøn og stilhed for dem, der har lyst.

EnkeKaffe er for alle, der lever med et tab: enker, enkemænd, “enkebørn”, “enkeforældre” – ja, alle enker i ordets brede betydning. Vil du være med? Tilmeld dig hos sognepræst Anne-Mette Nortvig på amen@km.dk

Læs mere om EnkeKaffe


Foredrag: At arbejde som bedemand

Torsdag den 9. april kl. 19.00 i Stalden

Bedemand Charlotte Havgaard fortæller om bedemandens arbejde i dag - om mødet med mennesker i sorg, om planlægningen af begravelser og bisættelser og om de mange valg, pårørende står overfor. Aftenen giver et indblik i, hvordan arbejdet som bedemand har forandret sig, og hvilke ønsker og behov familier ofte har i dag. 

Efter oplægget serveres der kaffe, og der vil være god tid til spørgsmål, samtale og erfaringsudveksling. Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding.


Sangaften: Det er så yndigt

Tirsdag den 14. april kl. 19.30 i Stalden

Under overskriften "Det er så yndigt", vil vi denne aften synge om kærlighed, både jordisk og guddommelig. Der vil være sange om ægteskab og skilsmisser, om kærlighed til nogen eller noget, eller måske bare til sig selv.

Organist Camilla Britt Donovan leder aftenen, og der vil naturligvis være afsat tid til enkelte sangønsker fra deltagerne. Alle er velkomne til at komme og synge med.


Koncert med Nikolaj Paakjær

Tirsdag den 21. april kl. 19.00 i Glim Kirke

Oplev sanger, sangskriver og salmedigter Nikolaj Paakjær, når han denne tirsdag gæster Glim Kirke. Nikolajs sange handler om at elske, miste, søge mening og jagte skønhed. Melodierne er medrivende, og teksterne har et rigt billedsprog. Det er gnistrende storbyromantik, tænksomme busture over den jyske hede og ophøjelse af hverdagsscener, hvor almene gøremål bliver til små, poetiske  begivenheder. 

Nikolaj Paakjær er fast wing-man i Hymns from Nineveh og har desuden duoen Double Moon Mirage med sin hustru Henriette. Alle er velkomne, og entreen er ganske gratis.


Foredrag med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen (foto øverst)

Torsdag den 23. april kl. 19.00 i Stalden

Få indblik i Anne Lise Marstrand-Jørgensens kreative sind, når hun holder spændende og oplysende foredrag. Her deler hun tankerne bag nogle af sine værker og indvier os i den kreative proces fra den første idé til den færdige roman. Lyt med, når hun fortæller om arbejdet med bl.a. Bibelen som kilde, om at skabe levende karakterer og om litteraturens rolle i at forstå både fortiden og os selv. 
Alle er velkomne, og der er gratis entré.


Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk