Babysalmesang i Osted og Allerslev kirker

Babysalmesang i Osted og Allerslev kirker

Babysalmesang i Osted og Allerslev kirker

# Nyheder

Babysalmesang i Osted og Allerslev kirker

Kom til babysalmesang og syng, dans, leg og lyt med din baby i kirkerummet i Allerslev og Osted kirker.

Sognepræst Anne-Mette Nortvig inviterer til BabySalmesang (en tirsdag og) onsdag formiddage i Osted Kirke og Allerslev kirker på skift.

Babysalmesang er for dig, der har en baby på 0–12 måneder og har lyst til at dele en stund med dit barn, hvor nærvær, musik og bevægelse er i centrum.

Vi bruger salmer, remser, musik og blide bevægelser til at stimulere barnets sanser og styrke nærvær mellem den lille og den voksne.

Vi synger, vugger, danser og lytter – og du behøver ikke kunne synge godt for at være med. Din stemme er den dejligste i verden for din baby. Vi mødes i kirkerummet, hvor lyset, rummets klang og stilheden mellem tonerne skaber en særlig stemning.

Efter sangen vil der være mulighed for at blive og hygge med en kop kaffe eller te og møde andre voksne med små børn. 

DATOER (alle dage kl. 10-10.45 )

  • 12. august i Osted Kirke
  • 19. august i Allerslev Kirke
  • 26. august i Osted Kirke
  • 2. september i Allerslev Kirke
  • 9. september i Osted Kirke
  • 23. september i Allerslev Kirke

Det er gratis at være med, og alle er velkomne!

Har du spørgsmål, eller vil du gerne være med? Så tilmeld dig til sognepræst Anne-Mette Nortvig på AMEN@km.dk eller via DENNE formular

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk